Søren Sveistrup

Søren Sveistrup (1968) er bachelor i litteratur og historie fra Københavns Universitet og manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Fra 2007 til 2012 var Sveistrup skaber af og forfatter til tre sæsoner af krimiserien Forbrydelsen, som har vunder adskillige internationale priser, er solgt til mere end hundrede lande over hele verden, og genindspillet i USA.

Som internationalt anerkendt manuskriptforfatter af flere film og TV-serier har Sveistrup blandt andet vundet en Emmy for bedste internationale TV-serie (Nikolaj og Julie), en BAFTA for bedste internationale TV-serie (Forbrydelsen), en Robert for både bedste originale manuskript og årets film (Der kommer en dag) og for bedste TV-serie (Forbrydelsen), samt Kronprinseparrets Kulturpris (Forbrydelsen).

Med Kastanjemanden debuterer Sveistrup som krimiforfatter. I romanen får det umage efterforsker-makkerpar Naia Thulin og Mark Hess til opgave at opklare mordene på to kvinder, der begge findes myrdet med en kastanjemand hængende over sig. De to efterforskere opdager, at kastanjemændene bærer på mystiske spor fra socialminister Rosa Hartungs datter, som er forsvundet og formodes dræbt. Thulin og Hess kæmper mod uret, for de frygter, at morderen er på en mission, der endnu ikke er afsluttet.

Bibliografi:

Kastanjemanden (2018)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.