Sissel-Jo Gazan

Gazan.jpg

 

Sissel-Jo Gazan, født 1973, er dansk forfatter. Sissel-Jo er uddannet biolog med speciale i dinosaurer fra Københavns Universitet. Som fem-årig sejlede Sissel-Jo Gazan i et par år med sin mor ved Middelhavet. Siden har Sissel-Jo rejst i det meste af verden og skrevet sine romaner under længere ophold i lande som bl.a. Portugal og Filippinerne.

Sissel-Jo Gazan debuterede i 1995 med romanen NÅR MAN KYSSER I AUGUST. I 2008 udgav Sissel videnskabskrimien DINOSAURENS FJER, der blev hendes store gennembrud. Bogen fik stor succes, og Sissel-Jo Gazan vandt DR Romanprisen, og bogen blev kåret som Danskernes Yndlingskrimi 2000-2010. Bogen er solgt til udgivelse i mere end ti lande

Til Krimimessen 2009 blev hun af Det Danske Kriminalakademi tildelt et diplom for en spændende debut i krimigenren.

I 2013 udkom Svalens graf. Det er en selvstændige fortsættelse til Dinosaurens fjer med Søren Marhauge og hans kæreste Anna som gengangere fra første roman. Marie Skov, som spiller hovedrollen, er en ny person. Miljø og det videnskabelige plot er skåret efter samme skabelon som i første roman.

Litteratursiden.dk skriver bl.a. om Svalens graf: “Videnskabskrimi, femikrimi, psykologisk thriller og familiedrama – ’Svalens graf’ har elementer af det hele og vil nå en bred målgruppe.”

I 2017 udkom Sissel-Jo med romanen Blækhat. Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.

Bibliografi

Krimi:

  • Dinosaurens fjer (2008)
  • Svalens graf (2013)
  • Blækhat (2017)

 

 

Se også

Litteratursidens omtaler

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.