Seriemorderkrimien

Seriemorderkrimien er en bølge af kriminallitteratur, der har seriemorderens ugerninger og ekspertens opklaringsarbejde i centrum. Genren blev især igangsat og populær med Thomas Harris‘ to romaner Den røde drage (1981) og Ondskabens øjne (1988). Seriemordere har tidligere optrådt adskillige gange i fiktionen som hos Agatha Christie, Patricia Highsmith, Georges Simenon samt hos forfatterparret Maj Sjöwall og Per Wahlöö. Men det er i nyere tid, at genren når sit højdepunkt i udbredelse inden for litteraturens og ikke mindst filmens verden.

Baggrund

Genren kan ses som en videreudvikling af politiromanen fra 1950’erne og giver et skræmmende og detaljeret indblik i en seriemorders psykologi. I modsætning til guldalderkrimien som hos Agatha Christie og Dorothy L. Sayers bliver der ikke lagt fingre imellem i beskrivelsen af volden, mordet og den kropslige ødelæggelse i seriemorderkrimier fra Harris, James Ellroy, Philip Kerr og mange flere.

Det er med det autentiske og uhyggelige tilfælde Eddie Gein (1906-1984), at fundamentet til den moderne seriemorderkrimi støbes. Eddie Gein var en dybt forkrøblet seriemorder, der voksede op med en tyranisk og religiøs moder, der så synd overalt. Efter moderens død begyndte den forkvaklede Gein at grave kvindelig op, misbruge dem og lave brugsgenstande af kropsdelene. Efter Geins tilfangetagen skrev den amerikanske forfatter Robert Bloch (1917-1994) den skoledannende roman Psycho, som Alfred Hitchcock senere filmatiserede. Psycho er nok er en gyser, men indeholder også en lang række af de træk, der skulle blive karakteristiske og afgørende for seriemorderkrimien lige siden.

Karakteristika

Bloch giver således den psykologiske indsigt i den morderiske hjerne en helt central plads og tilbyder dermed læseren en form for forståelse for seriemorderens uhyrlige handlinger. Med andre ord betones en dobbelthed: Frygten for seriemorderen i blandt os og identifikationen med et uhyre, der bliver menneskeliggjort i kraft af uddybningen af hans egen tragiske baggrund og historie. På denne vis er seriemorderkrimien ofte tilbøjelig til at hente forklaringen på seriemorderens handlinger i sociale og miljømæssige omstændigheder snarere end for eksempel medfødt, individuel ondskab. Blochs tilgang til seriemorderkrimien har været dominerende frem til nyere tid.

Med Harris er genren op igennem 1980’erne og 1990’erne blevet mere og mere realistisk, mens den hos Bloch og Davis Grubb stadig søgte chokeffekten i udpræget grad. Harris finpudser og udvikler genrens særlige elementer. Et helt centralt punkt er udredningen af morderens psykologiske profil fra barndom til fiktionens nutid. Og den skarpe opdagers hjerne, der er lige så skarp som forbryderens egen, er ofte højtuddannet, har en eminent indlevelsesevne og er specialtrænet inden for netop kriminologi og psykologi. Med de nyeste teknologier og metoder kortlægger eksperten nøgternt seriemorderens baggrund og tidligere mord for at kunne forudsige det næste. Typisk er det dog, at alle trådene samles til sidst, så der igen opstår en form for orden. De åbner slutninger er således sædvanligvis ikke seriemorderkrimiens bord.

Seriemorderkrimien i dag

Seriemorderkrimien har nydt en voldsom popularitet fra 1980’erne og frem. Forråelsen og den kropslige vold er ekstrem i genren og finder en stor del af sin styrke og fascinationskraft i den realistiske forankring. Det er blevet hævdet, at netop dette kan blive seriemorderkrimiens fremtidige akilleshæl, når de mest yderliggående beskrivelser af seriemordernes ugerninger og grumme, psykologiske profiler allerede er tegnet. Ikke desto mindre er genren stadig uhyre populær over hele verden – i litteraturens som i filmens verden, og der skrives stadig kompetente seriemorderkrimier internationalt som herhjemme.

Se også

Meyhoff, Karsten Wind: Forbrydelsens elementer (bog om seriemordets historie og karakteristika i fiktionen, Informations Forlag 2009)

Sørensen, Henriette: Seriemordere (bog om de uhyggeligste forbrydere i virkelighedens USA, Gyldendal 2007)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.