Sarah Vaughan

Britiske Sarah Vaughan (f.1972), journalist og forfatter, udkom i 2018 med spændingsromanen Skandalens anatomi på dansk. Hun har foruden Skandalens anatomi skrevet to andre romaner – The Art of Baking Blind 2014 og The Farm at the Edge of the World 2017, der dog endnu ikke er oversat til dansk. Hun er på vej med sin fjerde udgivelse, der følger i sporene på Skandalens anatomi og gerne skulle udkomme i 2019.

Skandalens anatomis ramme er historien om Juniorminister James Whitehouse, der er familiefar og gift med Sophie og som anklages for voldtægt. Sophie beundrer sin mand og er overbevist om hans uskyld, selvom han har været hende utro og selvom hun ved, at han bærer rundt på en hemmelighed fra år tilbage, da de var unge og gik på universitet. Kate Woodcroft, anklager i sagen om James, er imidlertid sikker i sin sag og vil have ham dømt. Spændingsromanen portrætterer de forskellige karakterer i dybden, så læseren kommer ind under huden på dem. Synsvinklerne skifter, ligesom der også er flasbacks til dengang Sophie og James gik på universitetet og Sophies læsemakker Holly pludselig stoppede. Tematisk kredser bogen om skyld, skam og debatten om seksuelle grænser. Også klasseskel og det at se sin trygge tilværelse falde uforvaret sammen, er i spil. Spændingen er en næsten konstant i romanen, der præges af en dyster stemning.

Sarah Vaughans tidligere romaner er skrevet i helt andre genrer end krimi-/spændingsgenren, men de bærer præg af den samme dybdegående interesse for karakterernes personligheder og følelser. Ligesom de berører alvorlige emner, følelsesmæssige traumer, hemmeligheder og løgne vævet sammen med rammefortællingen.

Sarah Vaughan besøger Krimimessen 2019

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.