Nina von Staffeldt

Nina von Staffeldt er forfatter til den grønlandske spændingsroman “Frosne Beviser”, 2016 Bogen tager udgangspunkt i det moderne grønlandske samfund, de mennesker, som bor der, og de mekanismer, der holder det kørende. Romanen har som overordnet mål at fremstille et nuanceret billede af Grønland, der hverken fremstår som en eksotisk, malerisk kulisse eller en afgrund af menneskeligt armod – opfattelser, man udenfor landet stadig møder i stor udstrækning. Nina von Staffeldt er cand.mag. i pædagogik og arbejder som selvstændig konsulent med opgaver for EU og danske myndigheder. Hun har siden 1997 boet, arbejdet og rejst i det meste af Grønland, blandt andet som rejseleder og konsulent for Grønlands Selvstyre. Hun debuterede som forfatter i 2016 med krimien Frosne beviser, for hvilken hun modtog Årets Debutantdiplom af Det Danske Kriminalakademi. Den Sorte Engel er andet selvstændige bind i serien om kommunikationskonsulent Sika Haslund.

Bibliografi

  • Frosne beviser (2016)
  • Den sorte engel (2017)

Se også

Litteratursidens omtaler

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.