Morten Remar

Morten Remar

(født 9. maj 1960 i Hellerup) er en dansk forfatter og sanger.

Fra 1980-85 var han en del af bandet Bon-Bon, der nåede at udgive ét album. I 1986 begyndte han at samarbejde Nis Bøgvad under navnet Back to Back og brød for alvor igennem med sangen “Jonathan” fra albummet Crackstreet.[1].

Efter albummet Gløder af håb opløstes duoen og Remar koncentrede sig om sin karriere som solist og producer. I 1993 udkom det engelsksprogede album Hey Mister Day og han medvirkede på DRs Åh Abe, for i 1998 at udgive albummet Solo.

Back To Back genoptog, i 1999, samarbejdet og udgav et opsamlingsalbum, en genforening, der i perioden 2000-2004 medførte yderligere to album, Solfanger og Popfiction inden samarbejdet atter ophørte. Morten Remar tog derefter en pause fra musikken, kun afbrudt af en single sammen med Kristian Leth Lige Nu Og Her, som kom i 2009.

I 2011 udkom det fjerde soloalbum, In Person og det femte, Umulige Kærester, udkom i marts 2015.

Han har desuden skrevet sange og produceret for andre kunstnere, ligesom han har været vært på børneprogrammet Dig og Mig og Vito på DR.

Morten Remar har desuden lagt stemme til tegnefilmene Mulan (1998) og Mulan 2 (2004).

I 2016 blev Back To Back gendannet for anden gang, men kun som liveband, booket af Copenhagen Booking. Bandet er siden flyttet til OFFBEAT, der tager sig af bandets koncerter.

I 2016 debuterede han som skønlitterær forfatter med romanen, AMOK, der i 2017 blev efterfulgt af bogen. DETONATOR.

I dag er han bosiddende i Espergærde og har tre børn med hustruen Katrine.

Om AMOK: Adam Brandt er kok. Mesterkok. Han bader i anerkendelse og respekt for sin sublime kogekunst, og i kulissen står Michelin-guiden klar med den tredje stjerne til hans altid fuldt bookede restaurant, AMOK.

Men den karismatiske Adam er også en mand med hemmeligheder – af den usympatiske slags, der for alt i verden ikke må se dagens lys. Da en pludselig lavine af ødelæggende chikanerier og ulykker rammer AMOK, har Adam Brandt en mistanke om, hvem der står bag blandt andet døde rotter i køkkenet og uanmeldt kontrolbesøg fra SKAT. Den skruppelløse og aggressive Adam planlægger en hævn, men hvad han ikke ved er, at en mystisk stum mand holder øje med ham …

Bibliografi

  • AMOK (2016)
  • DETONATOR (2017)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.