Michael Teschl

Foto: Presse/Politikens Forlag

Michael Teschl (f. 1971) er dansk forfatter, journalist, sanger og tv-tilrettelægger. Teschl er født og opvokset i Nykøbing Mors. I 2003 udgav han sin delvis selvbiografiske debutroman og sidenhen har han udgivet en række dramadokumentariske bøger, bl.a. en beretning om den skandaleombruste tobaksfamilie Færch samt en fortælling om den kontroversielle udlandsdanske erhervsmand Jan Bonde Nielsen. Den dag Brita forsvandt – Pedal Ove-sagen udkom i 2019 og er Michael Teschls sjette bog.

Den dag Brita forsvandt – Pedal Ove-sagen

Bogen fortæller om en sag fra den virkelig verden, nemlig om den 30-årige Brita Hansen, der forsvandt sporløst en decemberdag i 1981. Først syv måneder senere blev hendes lig fundet i havnen og hendes fraseparerede mand, også kaldet ‘Pedal Ove’, blev idømt 12 års fængsel for drabet.
 
10 år senere blev sagen genoptaget på baggrund af to DR-dokumentarer, hvor nye vidner og oplysninger satte spørgsmålstegn ved Ove Hansen som gerningsmanden. Denne gang frikendte domstolen ham. Men hvordan kunne det ske i det danske retssystem, at medierne fik så stor indflydelse på en drabssag og hvordan kunne DR præsentere vidner, som politiet trods en årelang efterforskning ikke kendte til? Og hvem slog Brita ihjel?

Efter 25 års stilstand dukker et nyt spor op i drabsmysteriet i form af et anonymt brev i Michael Teschls postkasse. Forfatteren satte sig for at lægge brikkerne i den endnu uopklarede drabssag, og undervejs blev løgne afsløret, forklaringer ændret – og et alibi smuldrede.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.