Lars Bedsted Gommesen

Larsbedstedgommesen.jpg

Lars Bedsted Gommesen (f. 1949) har i en årrække været ansat i Kriminalpolitiet København. Han har efterforsket stort set alle former for forbrydelser. Desuden er han specialuddannet i narkopolitiet og i anliggende vedrørende organiserede bander.

I 2000 debuterede han som forfatter med kriminalromanen Sjælens øje, første bind i serien om kriminalbetjenten Christian Krake.

I 2001 fik han sin anden kriminalroman, Vink farvel Ingrid, udgivet. Romanen er baseret på en virkelig forbrydelse, den værste voldtægt forfatteren i sin tid i kriminalpolitiet har efterforsket.

I 2003 udkom Dødens port, andet bind i serien om kriminalbetjenten Christian Krake.

Søndag den 22. oktober 2006 blev forfatteren under en løbetur på vestkysten ramt at et voldsomt lynnedslag – da han vågnede, befandt han sig 47 meter fra nedslagsstedet. Ulykken kostede ham jobbet i kriminalpolitiet. Med en bog om dette – “Alt blev hvidt”, (2013)- kæmpede han sig tilbage som forfatter.

Forfatteren er nu tilbage ved kriminalromanerne. Fremmed skib anløbet (2013), – tredje bind i serien om kriminalbetjenten Christian Krake.

Majorens sidste hilsen (2015) er fjerde bind om Christian Krake. Lektøren Carsten Güllich Nørby skriver om den: “Vellykket krimi, der virker troværdig i sin beskrivelse af opklaringsarbejdet, måske fordi Lars Bedsted Gommesen, f. 1949, i en årrække var ansat hos kriminalpolitiet i København. Spændende plot, der gør, at man får lyst til at læse mere om kriminalassistent Christian Krake”.

Se også

Forfatterens hjemmeside

Litteratursidens omtaler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.