Kriminallitteratur

HolmesII.jpg

Kriminallitteratur er betegnelsen for fiktion, der handler om forbrydelser, opklaringen af forbrydelserne og motiverne bag. Ofte tillægges personerne bag opklaringen og forbrydernes psykologi stor vægt. Kriminallitteraturen har adskillige undergenrer og har udviklet sig i mange forskellige retninger gennem de sidste ca. 150 år, men er endnu i dag uhyre udbredt og populær.

Historie

Urteksten til kriminallitteraturen skal muligvis findes allerede i “De træ æbler” fra Tusind og én nats eventyr, historier som blev samlet så tidligt som fra omkring det 9. -14. århundrede. Men det er først inden for de seneste ca. 150 år, at kriminalfiktionen vinder fodfæste som genre og bliver almindeligt populær. Op gennem 1800-tallet opstår grundskabelonen til den moderne kriminalfiktion. En tidlig kriminalfortælling er danske Steen Steensen Blichers (1782-1848) Præsten i Vejlbye (1829).

1800-tallet:

Edgar Allan Poe

Poe.jpg

Men det er især med den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe (1809-49), at genren får sit store gennembrud. Med sine tre detektivhistorier med C. Auguste Dupin skaber Poe grundskabelonen for den moderne kriminallitteratur, og de fleste af genrens genkommende karakteristika er til stede i hans afgørende tre krimihistorier fra første halvdel af 1840’erne. Det gælder storbyen, detektiven (og assistent), forbrydelsen som centralt omdrejningspunkt, det lukkede rum, den logiske opklaringsmetode, to handlingsforløb samt det dualistiske verdensbillede – det gode vs. det onde.

 

Arthur Conan Doyle

Utvivlsomt har Poe og hans tre detektivnoveller været inspirationskilde for Sir Arthur Conan Doyles (1859-1930) fire romaner og 56 noveller om og med den verdensberømte detektiv Sherlock Holmes. Hos Doyle videreudvikles den særegne, excentriske og højt begavede detektiv til et foreløbigt højdepunkt. Sammen med sin hjælper, lægen John H. Watson bekæmper Holmes kriminaliteten i navnlig Londons over- og underverden med uforlignelig rationalitet og empati. Med Doyle opnåede krimigenren en aldrig før set popularitet. I samtiden så stor, at Doyle fra 1902 måtte bukke under for et folkekrav om at lade den ellers aflivede Holmes genopstå. Forfatteren omgik det ved senere hen og i bl.a. den navnkundige Baskervilles hund at tilbagedatere Holmes’ handlinger. Med Poe og Doyle var både grundstenene og grundstrukturerne til senere kriminallitteratur lagt.

Nyere genrer

Fra ca. år 1900 og frem har kriminalgenren forgrenet sig og dækker i dag over adskillige undergenrer såsom:

Guldalderkrimien

Den hårdkogte krimi

Politikrimien

Den skandinaviske krimi

Seriemorderkrimien

Krimien i dag

Kriminallitteraturen er i dag stadig voldsomt populær, og der bliver stadig skrevet variationer og skabt nye undergenrer, om end mange af genrens centrale grundelementer er de samme. Med nye mediemuligheder og krimiens store potentiale på filmlærredet vinder genren fortløbende terræner. En genre som seriemorderkrimien, der er relativt ny, skylder således en del af sin popularitet til filmatiseringerne af bl.a. Psycho og Ondskabens øjne. Også i Danmark nyder kriminallitteraturen stor bevågenhed. Bl.a. arrangeres årligt Krimimessen i Horsens.

Se også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.