Jan Costin Wagner

Wagner jan costinII.jpg

Jan Costin Wagner (født 1972) er en tysk forfatter med baggrund inden for litteraturvidenskab og historie. Han debuterede i 2002 med den meget roste krimi Nachtfahrt, som modtog Marlowe-prisen for bedste kriminalroman. Siden da har han skrevet yderligere en håndfuld krimier og er foreløbig oversat til 14 sprog.
På dansk foreligger IsmåneForlaget Sohn.

I stemningsfulde romaner, hvoraf flere foregår i Finland, opsøger Costin Wagner de ekstreme situationer og presser grænserne for den traditionelle krimigenre. I Ismåne eksemplificeret ved de ekstreme vilkår, der opstår for kriminalkommisær Joentaa, da hans kone dør, mens Das Schweigen bl.a. inddrager refleksioner over en pædofil forbryders skyldfølelser.

Forfatterskabet fraviger den klassiske krimiromans skabeloner og skriver sig delvis ind i en realistisk-postmoderne ramme. Bl.a. er den sædvanlige grænse mellem god og ond udvisket, ligesom historierne ikke byder på entydige løsninger, sandheder eller forklaringer som en afspejling af den faktiske virkelighed. I modsætning til mange af sine samtidige landsmænd er Costin Wagners romaner således strengt realistiske, og forfatteren finder efter eget udsagn sin inspiration til nye historier i aviserne. Fordi netop avisnyheder tilbyder faktahistorier uden entydige løsninger.

Costin Wagner er ud over sin forfattergerning også aktiv som musiker, og hans roman Das Schweigen er under filmatisering i 2010. Romanen Ismåne var i 2008 nomineret til Los Angeles Times Book Prize og har modtaget stor anerkendelse for sine person- og miljøskildringer.

Bibliografi

  • Nachtfahrt (2002)
  • Eismond (2005), oversat til dansk som Ismåne (2009)
  • Schattentag (2005)
  • Das Schweigen (2009), oversat til dansk som Tavsheden (2011)
  • Im Winter der Löwen (2009)

Se også

Jan Costin Wagners hjemmeside (på tysk)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.