Jakob Knudsen

Jakob Knudsen
Foto: People’sPress

Jakob Knudsen er en dansk forfatter og lektor på University College Nordjylland, hvor han har undervist på læreruddannelsen siden 1998. Han debuterede i 2010 med krimien Håbefulde hjerte, som er første bind i en serie om lederen af Rigspolitiets drabstaskforce, Kristian Swane. Seneste udgivelse i serien er Pigerne i Strandhøjen fra 2019.

Pigerne i strandhøjen (forlagsbeskrivelse)

Da man i en strandhøj på Læsø finder de mumificerede lig af to kvinder, bliver kriminalinspektør Swane bedt om at kaste et blik på sagen. Han er dog knap ankommet til øen, før et nyt dødsfald påkalder sig hans opmærksomhed: Helga – øens selvudnævnte heks – bliver fundet hængende fra hanebjælken i sit hjem. Alt peger på umiddelbart på selvmord, men der er flere ting, Swane ikke kan få til at stemme, og snart viser det sig også, at Helga har haft en særlig interesse for netop området omkring strandhøjen. Blandt andet har hun lagt et stærkt pres på et multinationalt selskab for at forhindre dem i at bore efter gas på stedet. Swanes efterforskning fører ham ind i en broget kreds omkring strandhøjens velhavende ejer. Alle er de mere eller mindre excentriske eller har stærke særinteresser, og alle viser de sig at have haft en relation til Helga. Men hvem har været ven og hvem fjende? Hvad gemmer der sig bag Helgas voldsomme interesse for området? Og hvordan er de to kvinder endt i strandhøjen?

Bibliografi

  • Pigerne i Strandhøjen (2019)
  • Hjemløs (2017)
  • Resten er tavshed (2014)
  • Når engle græder blod (2013)
  • Håbefulde hjerte (2010)

Se også

Litteratursidens omtaler

Krimisidens omtaler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.