Ina Bruhn

Ina Bruhn (1971) er roman- og manuskriptforfatter. Hun er uddannet cand.mag. i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Hun romandebuterede med ungdomsromanen I morgen eller en anden dag i 1995 og er siden udkommet med en række ungdomsromaner.

Bruhn er opvokset i Solrød Strand, og hun udgav allerede som 19-årig et bidrag til en novellesamling. Sammen med David Meinke og Caroline Ørsum står hun bag ungdomskrimiserien Genstart og den gotiske gyser Ordenen. Udover at skrive bøger har Bruhn været manuskriptforfatter på flere tv-serier.

Bruhn har blandt andet arbejdet som manuskriptforfatter på den danske krimiserie, Dicte, hvor Iben Hjejle spiller hovedrollen som kriminalreporter Dicte Svendsen. Dicte er baseret på Elsebeth Egholms romanserie om Dicte Svendsen. Bruhn har også været manuskriptforfatter på den danske krimidramaserie, Norskov ,som følger politimanden Tom Noack, der vender tilbage til sin barndomsby Norskov, en industriby i det nordlige Danmark, for at efterforske byens narkokriminalitet. Ydermere har Bruhn arbejdet som manuskriptforfatter på den norske politiske thriller-serie, Okkupert, som er baseret på en ide af Jo Nesbø.

På Krimimessen har Ina Bruhn blandt andet fortalt om seriemord og det at skrive uhyggelige, blodige serier til tv.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.