Helle Mogensen

Helle Mogensen (f.1969), der er uddannet journalist, er debuteret med krimien Havunger 2019, der er første bind i en planlagt serie om hovedpersonen Anne Lebæk.

Anne Lebæk er opvokset i en opdigtet midtjysk landsby, er uddannet psykolog og har i 15 år levet sit liv i København, da hun vælger at tage tilbage til sin hjemstavn, hvor hendes lillesøster Margit ligger for døden. Hjemegnen er døset hen, fiskeriet er nedadgående og folk flytter væk. Men under den søvnige overflade ulmer fortielser og hemmeligheder. Et kvindelig skyller op på stranden. Alt tyder på en tragisk badeulykke eller et selvmord. Men Anne tvivler. Den afdøde kvinde Christel, var klient hos Anne, som ikke kan få dødsårsagen til at passe med den Christel, hun kendte, og hun sætter sig for at finde sandheden. Med sig har Anne en broget fortid, et kompliceret forhold til sin mor, en nyligt overstået skilsmisse, og så bærer hun på en usigelig hemmelighed, som viser sig at have mere med sagen at gøre, end Anne ved.

Helle Mogensen gæster Krimimessen 2019

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.