Gunnar Nyberg

Hovedperson i Arne Dahls krimier om A-gruppen. Gunnar Nyberg har en fortid som voldelig ægtemand, først og fremmest foranlediget af det steroidmisbrug, der fulgte med Mr. Sweden-titlen. I mange år har han været uden kontakt til ekskonen og børnene, men langsomt genopbygger han et forhold til sine børn og børnebørn. Nyberg går gerne under titlen “Sveriges største strisser” på grund af sin vægt, og kæresten Ludmila kalder ham kærligt “store damptromle” – selv efter en effektiv slankekur.

Som det eneste medlem af A-gruppen slipper Nyberg ud af affæren med seriemorderen Wayne Jennings (Ondt blod) med æren så nogenlunde i behold, men bestemt ikke uden skrammer på sjælen.

I sit midlertidige eksil blandt rigspolitiets pædofiljægere møder Nyberg Sara Svenhagen, som han får et nært forhold til. Nyberg er en mand i foranding – som flere andre medlemmer af A-gruppen er det – og i sin senste inkarnation er han en skrivende eksilsvensker, der nyder vejret og ensomheden sammen med sin Ludmila på øen Chios.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.