Gisa Klönne

Gisa Klönne (f. 1964)er tysk forfatter med krimidebut i Danmark i 2008 med Skoven er tavs, som er den første af en serie med kriminalkommisær Judith Krieger som hovedperson. Klönne er medlem af Mörderische Schwestern, et netværk for kvindelige krimiforfattere.
For sin tredje krimi har Gisa Klönne i 2009 modtaget den prestigefyldte tyske krimi-pris: Friedrich-Glauser-Preis.

Klönnes bøger er beslægtet med den skandinaviske krimi, og de er glimrende og stemningsfulde romaner om Tyskland og området omkring Köln. Den sårbare Judith har et modvilligt makkerskab med den lidt yngre Manfred “Manni” Korzilius, der er en ganske anden type end hun selv. Det får i første omgang deres makkerskab til at halte, men efterhånden når de til en bedre forståelse af hinanden.

Klönne fik for tredje bind i serien, Nat uden skygger, den tyske krimipris Friedrich Glauser-Preis, der gives for årets bedste krimi.

Om Kun forløsning skriver forlaget: Midt i Kölns gamle bydel falder et par amerikanske turister bogstavelig talt over et ansigtsløst lig. Kriminalkommissær Judith Krieger er i nærheden og bliver den første på gerningsstedet for det brutale drab. Efterforskningen fører Judith fra Köln til Grækenland og ikke mindst tilbage i tiden. Til en familietragedie. Og til en for længst glemt og gemt del af Tysklands historie: efterkrigstidens børnehjemsbørn og deres skæbne.

 

Serien om Judith Krieger

I serien er foreløbigt udkommet på dansk

  • Skoven er tavs (2008)
  • Under isen (2009)
  • Nat uden skygger (2010)
  • Skyldens farver (2011)
  • Kun forløsning (2012)

 

Se også

Gisa Klönnes hjemmeside

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.