Finn Halfdan

HalfdanFinn .jpg

Finn Halfdan (f. 1967) er journalist på TV AVISEN.
Han har været kriminalreporter på Kriminalmagasinet og Krimizonen på DR samt Efterlyst på TV3.
Debuterede som krimiforfatter med Et nødvendigt offer.

Modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris/Diplom for bedste danske debutKrimimessen 2016 for Et nødvendigt offer.

Om handlingen: Da journalisten Elliot Boye begynder at grave i en gammel sag, hvor dansk politi anholdt to flyttemænd i den tro, at de var terrorister, opdager han, at han bliver overvåget døgnet rundt. Elliot, hvis tilværelse er endt i en blindgyde, beslutter sig for at sætte sine egne modtræk ind, og snart bliver han viklet ind i et livsfarligt spil, der gør ham til den jagede i jagten på sandheden. Men Elliot Boye nægter at stoppe, for sagen ripper op i noget, der bristede dybt i ham for længe siden.

Et nødvendigt offer er en spændingsroman om sandhedens pris i en tid, hvor truslen om terror hænger over den frie verden. Historien har rod i virkelige begivenheder på dansk grund.

I 2017 udkommer De uskyldige døde. Om handlingen: En impulsiv romantisk weekend ved Kullen i Sverige tager en dramatisk drejning for Maya Leander, da elskeren, en gammel bekendt, umiddelbart efter findes død på Østerbro, og politiet anholder hende for at have myrdet ham.
Med hjælp fra en forsvarsadvokat bliver Maya sat på fri fod, men mistanken klæber stadig til hende, da hun i sit job som journalist på en lokalavis sættes til at afdække en sag om bestikkelse af byrådsmedlemmer.
Rystet over drabsanklagen indleder hun sin egen efterforskning af det mystiske dødsfald. Men nogen forsøger at skræmme hende til at stoppe, og mens politiets efterforskere gør alt for at hænge hende op på mordet, synes politiets ledelse mere interesseret i at henlægge sagen.
Det går snart op for Maya, at Nicholas måske ikke var så uskyldig, som hun troede. Mayas møde med Nicholas’ fortid bliver samtidig et gensyn med hendes egen, dengang hun arbejdede for en nødhjælpsorganisation og kæmpede for at redde verden.
Nu kæmper hun kun for at redde sig selv. Men det får hun også brug for. For med sin efterforskning har Maya sluppet kræfter løs, hun ikke havde drømt om.

Se også

Litteratursidens omtaler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.