Eske Litle. Byfoged i Assens

Eske Litle. Byfoged i Assens er første bind i en kriminalromanserie fra den danske middelalder, skrevet af Martin Jensen.
Året er 1330, og Danmark er i panthavernes vold. Greverne af Holsten, Den kullede Gerd og Johan den Milde, kroner og afsætter konger efter forgodtbefindende, og Kristoffer den Anden intrigerer mod dem begge i et sidste, desperat forsøg på at holde kronen på hovedet.

I Assens passer byfoged Eske Litle sit arbejde – godt hjulpet af sin sergent, friseren Bane – og forsøger at holde sig uden for de politiske forviklinger, da en slesvigsk købmand præsenterer ham for et krav, han ikke kan sidde overhørigt.

Modvilligt må Eske se sin lilleby draget ind i magtspillet, og det bliver op til ham at flytte spillets brikker, så hverken han selv eller byen bliver tabere. Netop som han tror, han gør det rigtige, slår en morder til, og i jagten på ham står Eske snart med en række ubesvarede spørgsmål: Hvorfor er mordet kamoufleret som en ulykke? Hvorfor kaster en morder sit offers penge fra sig? Hvad får en knivsmed til at forlade byen barfodet? Er byens egne købmænd villige til at dræbe for at forsvare deres privilegier?

En kriminalroman fra den danske middelalder.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.