Dorothy L. Sayers

Ungdom

Selvom man endnu ikke i Oxford kunne få en officiel universitetsuddannelse som kvinde, var der opstået en række “kvinde-universiteter” som aspirererde til at blive de første rigtige kvindecolleges i Oxford. Dorothy ville gerne ind på et af dem, men da intet af hendes uddannelse var “officiel”, blev hun nødt til først at tage en kvalificerende uddannelse. Derfor blev hun som næsten 16årig sent til kostskolen Godolphin School i sydengland, nær Salisbury og Stonehenge. Uheldigvis var det mest almindeligt at starte på kostskolen som 12-13årig og de piger Dorothy mødte på skolen havde allerede været veninder og dannet grupper i flere år, Dorothy var stadig alt for høj, tynd, højrøstet, kvik og mærkelig til at falde pænt ind nederst i hierakiet af en sådan gruppe. Derfor var skolelivet hårdt for hende. men hun klarede det ved at kaste sig ind i skolearbejdet og allerede i september 1909 kunne Godolphin bryste sig af at have vundet seks fulde “Certifikates with Distinction” (kvalifikationsudmærkelser) – hvoraf det var Dorothy L. Sayers der havde vundet de tre af dem, nemlig både i Skriftlig fransk, mundtlig fransk og tysk, faktisk var hun den i england der havde taget to sprog det år som fik højeste karakterer. Men selv herefter havde hun dette ikke let på Godolphin. I foråret 1911 brød en mæslinge-epidemi ud og Dorothy der ikke havde været meget i kontakt med andre børn, blev hårdt angrebet, hun kom på hospitalet og vendte faktisk aldrig tilbage til Godolphin, i stedet studerede hun hjemme for at klare indgangseksaminationerne til Oxord. Da resultaterne af indgangseksaminatonerne kom, viste det sig at Dorothys karakterer var så høje at hun fik en af de bedste og sværest opnåelige univeritets-legater for kvinder – The Gilchrist Scholarship, og så kunne Dorothy endelig begynde på Somerville College i Oxford.

Collegetiden i Oxford

I Oxford landede Dorothy endelig et sted hvor hun passede ind, her var det en fordel at være energisk, højrøstet, anderledes og ikke mindst intelligent og kvik i replikken – alt det Dorothy var. Selvom hun aldrig var køn nok til at tiltrække mændene eller måske også derfor, blev Dorothy hurtigt midtpunkt for en masse af livet på Somerville college, hun deltog i diskussionsklubber, skolekomedier, studiekredse og meget mere. Hvis man vil have lidt fornemmelse af hvordan livet var for hende, kan man læse hendes Oxford-krimi Peter Wimsey i Oxford (Gaudy Night), som udover at være en fabelagtig god krimi også er en kærlighedserklæring til collegelivet i Oxford.

Et af de studenter-selskaber Dorothy var med til at stifte var M.A.S. “Mutual Admiration Society” (selskabet for gensidig beundring), det var en lille eksklusiv klub, hvor kun studenter der selv skrev var velkomne. Det fungerede nærmest som vores tids skrive-værksteder, hvor medlemmerne læste deres egen produktioner højt for hinanden og fik kritik af de andre. I 1916 tog Dorothy sin uofficielle magistergrad (MA eller Master of Arts) i moderne sprog og med speciale i fransk. Det var dog først i 1919 at kvinder officielt kunne tage en universitetsuddannelse, og derfor vendte Dorothy da sammen med en række andre kvinder tilbage til Oxford og blev officielt udnævnt først til Bachelorer (BA eller Bachelor of arts) og straks derefter til magistre eller som Dorothy selv kalder det i Peter Wimsey i Oxford (Gaudy Night) – Domina – fuldgyldige medlemmer af Oxford Universitet.

På arbejdsmarkedet

Efter sin universitetsuddannelse, stod Dorothy over for samme problem som de fleste andre vel-uddannde kvinder på den tid, nemlig at der faktisk ikke var særligt mange jobs for vel-uddannede kvinder, de fleste blev lærere og selvom Dorothy allerede på dette tidspunkt vidste at hun ville være forfatter, startede hun også med at have et par lærerjobs. Hun fandt dog snart ud af det slet ikke var hende. I stedet søgte hun ind i forlagsbranchen, hvor hun blev en slags lærling ved forlaget Blackwell, selvom man på forlaget fandt hende arbejdssom, intelligent og vidende og udgav hendes anden digtsamling (den første blev udgivet mens hun var i Oxford), var det snart klart, at hun heller ikke egnede sig til at hjælpe andre forfattere på vej. Basil Blackwell ejeren af forlaget, sagde senere : “it was like harnessing a racehorse to a plow” (Det var som at sætte en racehest, til at trække en plov).

Under og efter første verdenskrig, var der ikke særligt mange unge mænd i England (simpelthen fordi så mange af dem døde under krigen). Man ved ikke så meget om Dorothys kærlighedsliv – da hun var meget stille om sit privatliv. Men hun var ikke særlig køn, men mere intelligent end de fleste mænd på hendes alder, hvilket nok har virket afskrækkende i sig selv. Men i 1919 blev hun meget forelsket i en af de mest eftertragtede og smukke unge officerer i Oxford, Eric Whelpton. Eric gengældte ikke hendes følelser (det er usikkert om han vidste at hun var forelsket i ham), men han fandt hende interessant at snakke med, og de blev gode venner. Flere af de mennesker, som har skrevet om Dorothy L. Sayers liv har ment, at den veluddannede og flotte Eric Whelpton var forbilledet for Dorothy L. Sayers kendte hovedperson Lord Peter Wimsey. Dorothy L. Sayers har dog aldrig selv antydet dette, og det er muligt at hun bare skabte ham ved at tage udvalgte træk fra andre romanfigurer (hun var selv en meget stor læser af både almindelige romaner og krimier). På et ret sent tidspunkt i hendes liv fortæller hun at Lord Peter Wimsey selv kom anstigende og krævede at blive hovedperson i hendes krimier – så måske er det sandheden :-). Efter at være stoppet ved forlaget Blackwell skaffede Eric Whelpton hende et job ved “The Ecole des Roches” i Normandiet, Frankrig. Her skulle de sammen starte et kontor for akademiske udvekslingsstuderende. De arbejdede sammen i et års tid, og efter at Eric havde forladt jobbet for at tage til Italien, fortsatte Dorothy et lille stykke tid. Men hun var ikke særligt glad for at arbejde i udlandet og tog snart hjem til England igen.

I 1922 fik hun i stedet arbejde som skribent for et kendt reklamebureau (S. H. Bensons) i London. Et arbejde hun elskede, og hvor hun passede ind på en hel anden måde end i hendes tidligere jobs. I hendes (og efter min mening en af hendes bedste) krimi Annoncer der dræbte (Murder must advertise) beskriver hun livet på et reklamebureau (i bogen kaldet Pyms), som fortæller meget om hendes egne oplevelser i de 9 år hun arbejdede på reklamebureauet, inden hun endelig kunne tjene så meget på sine egne udgivelser, at hun kunne bruge al sin tid på sit egentlige kald som forfatter.

Mor og ægtefælle

I 1924 fik Dorothy L. Sayers i hemmelighed en søn – John Anthony Fleming – som hun satte i pleje og senere, da hun blev gift med Oswald Arthur Fleming, officielt adopterede. Det var først i 1975 mange år efter hendes død, at det blev afsløret at hendes “adoptiv-søn” faktisk var hendes egen biologiske søn født uden for ægteskab. Ingen fik nogensinde at vide hvem den biologiske far var, selvom der har været mange gætterier.

I 1926, da hun var 34 år gammel giftede hun sig med Oswald Arthur Fleming, der var fraskilt og 12 år ældre. Han var ikke en let mand at leve med, dels fordi han havde et traume efter sin krigsdeltagelse i første verdens krig (mon det var fra ham hun fik Peter Wimseys krigstraume?) og dels fordi han af og til var lidt for glad for at drikke. Gennem store dele af ægteskabet var det Dorothy der skulle forsørge familien. Det har nok heller ikke været let for en mand på hans tid at skulle være mindre kendt end konen – og der går historier om at han forlod den lokale pub i vrede, når han blev præsenteret som “Dorothy L. Sayers” mand. Men han og Dorothy ser ud til at have haft et udmærket ægteskab trods disse problemer, Fleming skrev selv og de brugte meget tid på at diskutere hinandens skriverier og komme med gode ideer. De var sammen indtil Fleming (eller Mac som Dorothy kaldte ham) døde i 1950.

Forfatteren

Allerede i 1916 udgav Dorothy L. Sayers sin første digtsamling (Op. I). Gennem hele livet – også samtidig med hendes fuldtidsjobs – var hun en meget produktiv forfatter, oversætter og kritiker. Udover hendes 11 romaner og 21 noveller om den adelige amatør detektiv Lord Peter Wimsey, er hendes mest kendte værk nok gendigtningen/Oversættelsen af Dantes Guddommelige komedie, som hun selv opfattede som sit hovedværk.

Dorothy L. Sayers var selv en stor fortaler for og læser af kriminalromaner, men en af de største grunde for hendes valg af denne genre har nok også været økonomi. Alle historierne om Peter Wimsey (på nær en enkelt novelle) blev skrevet i årtierne mellem de to verdenskrige, og i 1940 valgte hun selv at stoppe med dem, sikkert fordi hun på dette tidspunkt var så økonomisk uafhængig at hun kunne gøre, hvad hun ville.

Alligevel er det krimierne, der står tilbage som hendes mest kendte bedrift. Sammen med bl.a. hendes samtidige forfatterkollega – Agatha Christie – gav hun hele genren et løft. Det første skub ud i de “seriøse” romaners rækker. Hvor Agatha Christie især var den store plotter – gav Dorothy L. Sayers især sin filosofiske og litterære viden og vid til sine krimier. Når hun er allerbedst er hendes krimier også små mesterværker i miljøbeskrivelse. Som det livlige miljø på annoncebureuet i Annoncer der dræbte og det tætte intellektuelle kvinde-mikrokosmos i Peter Wimsey i Oxford.

Værker (kun Kriminalromaner)

Whose Body? udgivet 1923 (Peter Wimsey vækker politiet)

Clouds of Witness udgivet 1926 (Et væld af beviser)

Unnatural Death udgivet 1927 (Naturlig død?)

The Unpleasantness at the Bellona Club udgivet 1928 (Mysteriet i Bellonaklubben)

Strong Poison udgivet 1930 (Giftmordet)

The Documents in Case udgivet i 1930 [NB: ikke en Wimsey historie](Sagens akter)

The Five Red Herrings udgivet 1931 (Peter Wimsey finder fem falske spor)

Have His Carcase udgivet 1932 (Peter Wimsey vejrer mord)

Murder Must Advertise udgivet 1933 (Annoncer der dræbte)

The Nine Tailors udgivet 1934 (De ni klokkeslag)

Gaudy Night udgivet 1935 (Peter Wimsey i Oxford)

Busman’s Honeymoon udgivet 1937 (Peter Wimsey´s hvedebrødsdage)

Bibliografi & Links

For en fuldstændig bibliografi på dansk se
http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=12614

Se mere om DLS på:
http://krimisiden.dk/content.php?page=author&value=12614

Et udvalg af litteratur om Dorothy L. Sayers:

The letters of Dorothy L. Sayers : 1937-1943 : from novelist to playwright / chosen and edited by Barbara Reynolds ; with a preface by P.D. James. – London : Dorothy L. Sayers society, 1997.

Dorothy L. Sayers : her life and soul / Barbara Reynolds. – London : Hodder & Stoughton, 1993

The remarkable case of Dorothy L. Sayers / Catherine Kenney. – Kent, Ohio ; London : The Kent State University Press, 1990

Dorothy L. Sayers : solving the mystery of wickedness / Mitzi Brunsdale. – New York ; Oxford : Berg, 1990

Dorothy L. Sayers : a biography / with af preface by Anthony Fleming and a foreword by P.D. James. – 3. impression. – London : Gollancz, 1981.

Gaillard, Dawson
Dorothy L. Sayers. – New York : Ungar, cop. 1981.

Den klassiske engelske detektivroman : Dorothy L. Sayers og Agatha Christie / Bodil Folke Frederiksen. – [Roskilde] : Institut VI, Roskilde Universitetscenter, 1981

As her Whimsey took her : critical essays on the work of Dorothy L. Sayers / edited by Margaret P. Hannay. – Kent, Ohio : The Kent State University Press, 1979

Hone, Ralph E.
Dorothy L. Sayers : a literary biography. – 2. printing. – Kent, Ohio : Kent State University Press, cop. 1979.

Hitchman, Janet

Such a strange lady : a biography of Dorothy L. Sayers. – 1. U.S. edition. – New York : Harper & Row, cop. 1975.
Hitchman, Janet
Such a strange lady : an introduction to Dorothy L. Sayers (1893-1957). – London : New English Library, 1975.

Gilbert, Colleen B.
A bibliography of the works of Dorothy L. Sayers. – London : Macmillan, 1979.

Drachmann, A. G., f. 1891
Dorothy L. Sayers som dramatiker, essayist og æstetiker. – Gad, 1959

Dale, Alzina Stone
Maker and craftsman : the story of Dorothy L. Sayers. – Grand Rapids, Mich. : Eerdman, cop. 1978.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.