Clare Mackintosh

Britiske Clare Mackintosh (f.1976) gjorde karriere inden for det engelske kriminalpoliti frem til 2011. Siden har hun arbejdet som freelancejournalist, social media-konsulent frem til 2015, hvor hun debuterede og kickstartede sin forfatterkarriere med den psykologiske thriller Jeg lader dig gå (udgivet på dansk 2016), der er oversat til 30 sprog og bragte hende pladsen som den bedst sælgende debuterende krimiforfattter i England i 2015, ligesom titlen lå nummer 1 på Sunday Times Bestseller-liste og på Amazon.com, hvor den også er anmeldt af mere end 3000 læsere.

Jeg lader dig gå er en gruopvækkende thriller, centreret om den unge kvinde Jenna Gray, der kæmper for at bearbejde fortiden og samtidig ser sig nødsaget til at flygte fra hendes nutidige liv. Sideløbende med at Jenna Gray starter sit nye liv, følger man kriminalkommissær Ray Stevens, der, trods det at sagen er lukket, forsøger at finde bilisten der kørte en lille dreng ihjel. Et gennembrud i sagen sætter for alvor gang i jagten på den forsvundne flugtbillist i gang.

Forfatterens anden roman Jeg ser dig 2016 (på dansk 2017) fik ligeså gode modtagelser som den første, blev en bestseller og vandt en anerkendt læserpris. Omdrejningspunktet i den intense psykologiske thriller er hovedpersonen Zoe Walker, der genkender sig selv i en avis og undrer sig. Det er starten på en række personlige annoncer, der kædes sammen med mord og voldtægter på kvinder i London

I marts 2019 udkom Clare Mackintosh så med Lad mig dø på dansk. Ligesom forfatterens tidligere romaner, er Lad mig dø en psykologiske thriller med spændende og overraskende plots, der får læseren til at gætte med helt til det sidste. Da hovedpersonen Anna bliver mor, savner hun sine forældre, der med få måneders mellemrum har taget deres eget liv. Det mener politiet, i hvert fald. Anna derimod tror ikke det var selvmord, men mord. Hverken politiet eller Anna har imidlertid ret.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.