Carsten Busk

Carsten Busk er forfatter og foredragsholder om organisation, salgsledelse og forhandling. Han ejer firmaet Hovedjægerne, en virksomhed, der arbejder med rekruttering og forretningsudvikling. Derudover er han krimiforfatter.

Busk fortæller selv, at han inspireres af hverdagen og skriver en form for faktion, en blanding af fiktion og fakta. Han har skrevet tre spændingsromaner om auditøren, Charlotte Winther, som tager udgangspunkt i en sej kvinde, som ikke bliver svag i koderne og skal reddes af en mand, når det bliver hedt om ørene.

I Busks anden roman, Darknet, løber Charlotte Winther en tur i Nørreskoven langs Vejle Fjord. Snefnug falder blidt på hendes kolde næse. Der er bare 14 dage til jul. En forsvunden person viser sig, og Charlotte hvirvles ind i opklaringen af en gruopvækkende sag.

Kriminelle er brudt ind på et topsikret P4 laboratorie i Rotterdam. En forsker fra laboratoriet bliver bragt ind på et lokalt hospital, men dør kort efter ankomsten af uforklarlige årsager. Darknet, internettets onde lillebror tilbyder alt hvad tvivlsomme købere med ikke sporbare betalingsmidler vil have. Og nu er der noget særligt på auktion.

Sporene trækker i retning af Danois, danskeren fra Fremmedlegionens hemmelige verden. Forsvundne og evigt forbundne venner bevæger sig dybt ind i et kriminelt parallelunivers. Et dæmonisk fællesskab, hvor lyset er mørket.

Bibliografi:

  • Auditøren (2016)
  • Darknet – Den 6. engel (2017)
  • Stedfortræderen – Manden der arvede en forbrydelse (2018)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.