C.J. Box

Cjbox2web.jpg

C.J. Box er en amerikansk forfatter der bor i Wyoming. Han blev for første gang oversat til dansk i 2011. For Blue Heaven fik han den prestigefyldte amerikanske krimipris, Edgar Award, for årets bedste spændingsroman

Blue Heaven (2011) er en krimi hvor to søskende på fisketur ser en mand blive myrdet af en gruppe mænd, som også ser og forfølger børnene. I løbet af fire dage involveres de og deres mor samt mange dele af lokalsamfundet i den lille by på landet i Idaho i en dramatisk sag, hvor også pensionerede politifolk spiller centrale roller.
På Litteratursiden blev der skrevet: Efter blot få minutters læsning og hæsblæsende aktivitetsniveau, føles det i kroppen præcis som ved den bratte opvågning efter barndommens kendte mareridt om forfølgeren, som altid er lige i hælene på en… hjertet er uden på tøjet og pulsen dunker i ørerne.

Helt ud og lidt længere (2012) handler om to vandrere der i en nedbrændt hytte højt oppe i Montanas bjerge finder et forkullet lig, og kriminalassistent Cody Hoyt bliver kaldt til stedet. Den døde viser sig at være Hank Winters, en af Codys få venner, og tegn på gerningsstedet viser Cody, at nogen myrdede Hank og forsøgte at få det til at ligne et uheld. Codys kolleger ser anderledes på sagen, men Cody insisterer, og i sin desperate jagt på Hanks morder bryder han alle regler og bliver suspenderet. Under hånden hører han imidlertid, at spor fra Hanks harddisk kæder morderen sammen med en vildmarkstur på hesteryg ind i de fjerneste områder af Yellowstone Nationalpark. En tur, der lige er startet, og som også Codys syttenårige søn Justin er med på sammen med sin stedfar. Over hals og hoved tager Cody til Yellowstone og følger gruppens blodige spor ind i ødemarken, og Cody kommer helt ud – og lidt længere – i forsøget på at redde sin søn og finde Hanks morder.

Tre uger endnu (2013) handler om Melissa og Jack, der adopterer en lille pige. Men ni måneder senere forvandles drømmen til et mareridt. Det viser sig nemlig, at Angelinas biologiske far, en teenager, aldrig har fraskrevet sig forældreretten, og nu vil han have hende tilbage. Og endnu værre er det, at hans far, en magtfuld dommer, ikke vil sky nogen midler for at hjælpe ham.
Melissa og Jack arrangerer et møde med far og søn, men det bliver hurtigt klart, at en mindelig ordning ikke er mulig, og at far og søns motiver i hvert fald ikke omfatter kærlighed til Angelina, men har en helt anden, dyster karakter.
Nu begynder et grusomt spil, som udvikler sig til en dødsspiral, hvor ingen kan føle sig sikre. Melissa og Jack vil gøre alt for at beskytte deres barn, men tiden er ved at løbe ud …

Se også

C.J. Box’ hjemmeside

Litteratursidens omtaler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.