Arne Woythal

Arne Woythal (f. 1958) har siden sin debut De dræbtes advokat fra 2016 beriget læserne med de to krimier Den hollandske forbindelse 2017 og Gribbene fra Sofia 2018.

De i alt tre titler foregår mestendels i Københavns omegn, hvor  kriminalassistenten Rasmus Berg sammen med sine kolleger i drabsafdelingen er på hårdt arbejde.

Arne Woythals baggrund som kriminalassistent i drabsefterforskningen ved Københavns vestegns politi gennem mange år er ikke uden betydning for hans succes som krimiforfatter. Woythal har fået positiv opmærksomhed for den særlige realisme, han formår at skrive ind i efterforskningen og opklaringsarbejdet i sine krimier.

Woythal bidrager desuden til de to antologier Mord på bestilling 2018  og Mord på din ferie 2017. Titlerne er to ud af tre novellesamlinger fra Byens Forlag, hvor en række forfattere skriver med et på forhånd planlagt benspænd.

Arne Woythal har foruden sine krimier udgivet I krig med politiet 2018 – en øjenvidneberetning fra sin tid som mentor for en kriminalpolitichef i Helman-Provinsen i Afghanistan.

Besøg forfatterens egen hjemmeside her.

Bibliografi

Gribbene fra Sofia 2018

I krig med politiet 2018

Den hollandske forbindelse 2017

De dræbtes advokat 2016

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.