Anders Rønnow Klarlund

Anders Rønnow Klarlund

Anders Rønnow Klarlund. Dansk filminstruktør og forfatter. Født i 1971.

Står bag filmene Den attende (1996), Besat (1999), Ved verdens ende (2000), Strings (2004) og Hvordan vi slipper af med de andre (2007). Han har desuden instrueret nogle episoder af tv-serien TAXA.

Anders Rønnow Klarlund debuterede i 2009 som forfatter med romanen De hengivne.

I 2010 udgav han under pseudonymet A. J. Kazinski kriminalromanen Den sidste gode mand i samarbejde med Jacob Weinreich. Den sidste gode mand handler om den maniodepressive Niels Bentzon som er politimand i København. Bentzon er vant til at jagte forbrydere, så da han får til opgave at finde et godt menneske, har han meget svært ved at forlig sig med opgaven. Men den er god nok. Man har fået nys om, at en morder der dræber gode mennesker over hele kloden, har rettet blikket imod København. Så nu gælder det for Bentzon om at finde dette gode menneske inden morderen gør det.

I 2012 kom Søvnen og døden. 2. del af krimiserien med gidselforhandler ved Københavns Politi, Niels Bentzon. Han involveres dybt i opklaringen af et tilsyneladende selvmord, men det viser sig at være en sag fra det menneskelige sinds overdrev med en seriemorder på jagt efter sandheden i livet efter døden, som også involverer Benzons kæreste – den traumatiserede astrofysiker Hannah Lund.

Er i 2013 aktuel med Hvorfor jeg forlod dig. Det er en spændingsroman om et familieløfte der er gået i arv, fra generation til generation.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.