Alexander Söderberg

Alexander soderberg large.jpg

Alexander Söderberg er født i 1970 og bor i Sverige med sin familie. Han er manuskriptforfatter og dramaturg.

Han debuterede i 2012 med Den andalusiske ven. Den har Sophie Brinkmann – ung enke, enlig mor og sygeplejerske som hovedperson.

Den anden søn 2015 er bog 2 i Söderbergs krimiserie. Om handlingen: Hector Guzman ligger i koma, mens hans imperium langsomt visner og dør. Hans højre hånd Aron Geisler arbejder indædt for at holde det synkende skib oven vande. Sophie er under deres kontrol, og på Geislers befaling manipulerer hun selskabets forretningspartnere til at tro, at alt er i den skønneste orden – men det er det ikke.

Da Hectors bror bliver myrdet i Biarritz indser Sophie, at hun ligger inde med magten til at stoppe denne lavine af ødelæggelse, men trods de bedste hensigter går det alt sammen frygtelig galt, og Sophie bliver brik i et spil hvis regler hun ikke forstår. Hun er pludselig helt alene i en verden af røg og spejle, vold og ondskab og tvinges til at blive en del af den for at blive i stand til at forlade den.

I mellemtiden leder Antonia Miller og Miles Ingvarsson stadig utrætteligt efter spor i sagen om massemordet på restaurant Trasten. Og på deres vej mod sandheden står én ting pludselig klart: Sophie Brinkman har noget med sagen at gøre. Men stærke kræfter internt i politiet ønsker ikke, at sandheden ser dagens lys.

Se også

Litteratursidens omtaler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.